Paradehuset’s samling
af eksotiske og usædvanlige planter danner baggrund for skiftene udstillinger
med fokus lagt på det botaniske. Det smukke hus opleves forskelligt ved hvert besøg, idet at vi arbejder intenst med alle sanser og skaber derved overraskelser i de eksisterende rum.
Fra vores mange rejser bliver skatte hentet frem for at de kan indgå i en unik oplevelse i Paradehuset’s forunderlige verden og harmonien bevares.
Festivaler
Året igennem sættes der fokus på forskellige plantegrupper hvor vi prøver at samle et bredt og spændende udvalg af netop disse planter.
I år lægger vi ud med et brag af en Pelargonia festival hvor der vil være op til 100 forskellige arter af duftende og blomstrende planter til salg. I Paradehuset’s galleri findes der en planche udstilling med et historisk tilbageblik på denne vidunderlige plante. Foredrag og workshops om pelargonier vil også finde sted.